Vi søger en kvalitetskonsulent!

Vores kommende konsulent brænder for unikke ledelsessystemer - er det dig?

KVALITETSKONSULENT MED INTERESSE FOR UNIKKE LEDELSESSYSTEMER

Brænder du for at beskæftige dig med ledelsessystemer baseret på internationale standarder som ISO 9001, 45001 og 14001? Lekon søger en konsulent, som formår at favne ovenstående standarder, og som kan omsætte disse til værdiskabende adfærd hos kunden via rådgivning i topklasse.

 

Alsidig rådgiver med grundlæggende forståelse for ledelsessystemer

Kan du li’ at nørde med procesoptimering og værdiskabende effektivisering, og har du erfaring med – eller lyst til at lære – at omsætte internationale standarder til konkrete tiltag og god adfærd i små og mellemstore virksomheder? Vi søger en imødekommende konsulent, som drives af at videreformidle sin faglige viden på en måde, der kan inspirere andre til forbedret virksomhedsdrift og -ledelse inden for områder som kvalitet, miljø eller arbejdsmiljø.
Det, der kendetegner vores virksomhed, er konsulenter, som leverer ærlig, engageret og troværdig rådgivning, og som altid tager udgangspunkt i den enkelte kundes behov, uanset om ønsket om en ISO-certificering er opstået internt eller eksternt.

 

Hverdagen som konsulent i Lekon

Som kvalitetskonsulent med speciale i unikke ledelsessystemer vil du primært komme i kontakt med kunder, som ønsker at opnå certificering inden for kvalitets-, miljø- eller arbejdsmiljøledelse. Du får til opgave at kortlægge kundens behov, udarbejde et ledelsessystem som øger den pågældende virksomheds effektivitet samt at implementere systemet hos kunden. Med andre ord er det altså dig, der hjælper kunden frem til certificering, ligesom du efterfølgende vil komme i berøring med kunden i forbindelse med den årlige interne audit og videreudvikling af system og virksomhed.

 

Hvem er du?

Du er først og fremmest en dygtig konsulent - eller har potentiale for at blive det. Du er åben og ansvarsbevidst og sætter pris på at indgå i sociale sammenhænge i en mindre virksomhed, hvor virksomhedens succes afhænger af din indsats.
Du arbejder godt selvstændigt men motiveres også af at indgå i et dynamisk samarbejde med kolleger og værdsætter faglig sparring og debat.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, det er derimod din erfaring – vi forestiller os, at du har erfaring med ledelsesstandarder og -systemer fra tidligere stillinger, og at du brænder for at videreformidle din viden på inspirerende vis.

 

Din arbejdsplads – ærlig rådgivning i øjenhøjde med kunden

Lekon er en konsulentvirksomhed, som brænder for at omsætte lovkrav og standarder til værdiskabende adfærd og god ledelse i landets små og mellemstore virksomheder.
Da vi for knap tre år siden bosatte os i Musicon-området, var det for at understrege den ånd, der præger os som virksomhed: vi er nytænkende, engagerede og brænder helhjertet for det, vi laver. Vi hjælper nogle af vores kunder med at opnå autorisation inden for primært el, vvs, gas og kloak - og andre med at nå frem til certificering inden for f.eks. kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.
I Lekon hersker en hyggelig, uformel stemning og et brændende engagement for at yde Danmarks bedste rådgivning inden for vores forretningsområde. Vi har et stærkt team bestående af forskellige personligheder, og vi drager stor nytte af hinanden ved intern sparring.

 

Sådan ansøger du!

Vi vil løbende holde samtaler, så tøv ikke med at sende os din ansøgning. Du bedes sende din ansøgning – i det format du foretrækker - samt CV og andre relevante dokumenter via mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest den 15. december. Skriv venligst ”Kvalitetskonsulent” i emnefeltet.
Stillingen er på 37 timer om ugen, og vi forestiller os, at du kan tiltræde snarest.
Du tilbydes løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring.
Har du spørgsmål vedrørende opslaget eller stillingen, er du velkommen til at kontakte John Mandrup på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 29241766.

 

Praktisk info om os

Lekon Rådgivning
Penselstrøget 30, 4000 Roskilde
Tlf. 46767111
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

John Mandrup

John Mandrup

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.