Kvalitetsledelsessystem for drift (KLS-D)

Med vores enkle KLS-D får du hurtigt styr på sikkerhed og procedurer.

Kvalitetsledelsessystem for drift (KLS-D)

Få hjælp til udarbejdelse af sikkerhedsprocedurer og den lovpligtige, årlige audit med et velfungerende KLS-D, der er nemt at vedligeholde. Hos Lekon er vi specialister i implementering og vedligeholdelse af KLS-D systemer, og vi hjælper dig med at fastlægge de sikkerhedsmæssige procedurer. 


Kontakt os og hør nærmere om vores løsninger Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Mange oplever det som værende tungt, bureaukratisk og kompliceret at udarbejde og vedligeholde et KLS-D system – og det kan det også være, hvis ikke det gribes rigtigt an. Der er mange krav at holde styr på, og der skal udarbejdes en del dokumentation for at sikre, at virksomheden efterlever de lovkrav, der stilles til et effektivt KLS-D.

Men det er vigtigt at have styr på sit KLS-D system, da det har til formål at sikre et højt sikkerhedsniveau omkring højspændingsanlægget. Med velskrevne og korrekt implementerede procedurer er du garanteret en sikker og effektiv drift af højspændingsanlægget.

KLS-D systemer er et af Lekons kerneprodukter; vi er med hele vejen og hjælper dagligt virksomheder med både udvikling, implementering og vedligeholdelsen af deres system.

 

KLS-D implementeringsproces:  

Figur til KLS D 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad er et KLS-D?

Et KLS-D er et kvalitetsledelsessystem for drift af det elektriske anlæg, der indeholder en række procedurer for, hvordan de forskellige opgaver skal udføres. Kvalitetsledelsessystemet skal efterleve en række krav og skal kunne dokumenteres og vedligeholdes.

 

 

Hvornår stilles der krav til etablering af et KLS-D?

Det er lovpligtigt at etablere et KLS-D system ved højspændingsanlæg med en effekt over 8MW. For effektområdet under 8MW gælder, at der skal være indgået aftale med en driftsansvarlig virksomhed, hvor driften af højspændingsanlægget indgår i virksomhedens KLS-system og varetages af en af SIK godkendt driftsansvarlig person.

 

Hvad er formålet med et KLS-D?

Formålet med et KLS-D er at sikre, at det elektriske anlæg drives korrekt, og at anlægget ikke udsætter personer, husdyr eller ejendom for farer.

 

Hvem er ansvarlig for etablering af et KLS-D system?

Det er anlægsejeren, der er ansvarlig for, at der etableres et KLS-D. Anlægsejeren er den person eller organisation, som ejer det elektriske anlæg. Ejeren er ansvarlig for, at det KLS-D system der etableres er tilpasset det enkelte anlæg. KLS-D systemet skal følge anlægget, og der skal i systemet være en entydig identifikation af det eller de anlæg, systemet omfatter.

 

Hvem er den driftsansvarlige virksomhed?

Den driftsansvarlige virksomhed er den virksomhed, der varetager driften af det elektriske anlæg. Den driftsansvarlige virksomhed har ansat en driftsansvarlig person, som er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

Den driftsansvarlige virksomhed kan være:
1) ejeren af det elektriske anlæg – hvis denne er en virksomhed
2) en virksomhed som ejeren af det elektriske anlæg har indgået aftale med

 

Hvem er den driftsansvarlige person?

Den driftsansvarlige person er den person, som i samarbejde med den driftsansvarlige virksomhed varetager driften af anlægget. Den driftsansvarlige person skal være godkendt af Sikkerhedsstyrelsen og skal medvirke til at sikre, at den driftsansvarlige virksomhed har de faglige kompetencer, der er nødvendige i henhold til virksomhedens ansvarsområder ved drift af elektriske anlæg.

 

definition af Ledere og sagkyndige personer:

Koblingsleder:

En koblingsleder er en sagkyndig person, der er skriftligt udpeget til at styre højspændingsanlægs koblings- og driftstilstand – herunder at lede og kontrollere koblinger i forbindelse med arbejde på eller i nærheden af højspændingsanlægget. 

Koblingsperson:
En koblingsperson er en sagkyndig person, som er skriftligt udpeget til at udføre koblinger i højspændingsanlægget efter ordre fra koblingslederen. De driftsaktiviteter, som ikke udføres af koblingslederen, skal udføres af en koblingsperson efter ordre fra koblingslederen.

Arbejdsleder:
En arbejdsleder er en sagkyndig person, som er skriftligt udpeget til at tilrettelægge, lede og føre tilsyn med overholdelse af arbejdsproceduren. Dette arbejde omfatter planlægning og risikovurdering af arbejdsprocedurer. Arbejdslederen skal ligeledes sikre, at de personer, som udfører arbejdet, får tilstrækkelig instruktion, samt at der udføres tilsyn på arbejdspladsen.

Holdleder:
En holdleder er en sagkyndig person, som skriftligt er udpeget til at lede og føre tilsyn med arbejdet på arbejdsstedet.

Arbejdshold:
Et arbejdshold er et hold bestående af to eller flere personer, heriblandt holdlederen, som samarbejder om at udføre en arbejdsprocedure på arbejdsstedet.

Instrueret person:
En instrueret person er en person, der er instrueret af en sagkyndig person, så den pågældende kan undgå de farer og risici, arbejdet med elektricitet indebærer.

Sikkerhedsperson:
En sikkerhedsperson er den sagkyndige person på arbejdsholdet, som er udpeget af holdlederen til at føre særligt tilsyn med, at sikkerhedsafstanden overholdes.

 

Peter Wieland

Peter Wieland

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.